Hvad er det bedste ved at bo i Skagen - med dine ord?
“Tempoet, naturen, afslappet atmosfære, skønne mennesker uden filter. Jeg har også hus i Skanderborg, og det er en helt anden verden.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Skagen til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Helheden, der er ikke et specifikt område. Alt er godt i Skagen”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Gammel tosse, der endnu ikke har opdaget at jeg ikke er hverken 30, 40 eller 50 længere.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Når man kerer om hinanden og ikke kun tænker på sig selv”
Hvem i Skagen vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Butikker og restauranter. At de holder liv i lokal handel. Og at nogen har så meget overskud, at de forærer f.eks. et Maskinrummet til byen. Det er stort.”