BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Ruths Hotel søger vi en passioneret bartender til en fast helårsstilling. Den primære rolle er at kreere og servere drinks og cocktails samt det øvrige udvalg af drikkevarer.
Det forventes, at du har erfaring og viden om cocktails. Selve serveringen foregår både i hotellets hyggelige pejsestue, på den travle terrasse og til tider også i brasseriet. Vi lægger stor vægt på, at enhver gæst oplever nærværende betjening, så vi søger en person med et højt service-gen og en smilende adfærd. Med andre ord søger vi en professionel, målrettet og alligevel ”easy” bartender, der er nem for andre at arbejde sammen med - og nem for gæsterne at komme i kontakt med.
Du kan forvente…
Vi tilbyder et attraktivt og alsidigt job på en dynamisk og ekstraordinær arbejdsplads, hvor du vil møde mange spændende og glade gæster, for hvem du skal give en kvalitetsoplevelse. Ruths Hotel er en velrenommeret forretning med ordentlige arbejdsforhold og god omgangstone. Vi er et godt sammentømret team af både helårs- og sæsonansatte. Om sommeren kommer vi ofte tæt på de 100 ansatte - og resten af året er vi omkring de 70. Vi arbejder og har det godt sammen, og alle hjælper alle uanset fagområde og erfaring. Vi tilbyder gode løn- og arbejdsvilkår. I prøveperioden tilbyder vi et værelse og senere kan vi hjælpe med fast bolig.
Send ansøgning samt CV til: job@ruths-hotel.dk. For yderligere spørgsmål kontakt venligst Restaurantchef Johan Brodersen, ligeledes via job@ruths-hotel.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ruths Hotel, Hans Ruths Vej, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@ruths-hotel.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886810