Engageret sæsonkok søges til varmeparti i populær Skagen-restaurant

dato

Sæsonkok til varmeparti søges til PAKHUSET

Hos PAKHUSET og HÅKON Skagen forkæler vi gæsterne med gode smagsoplevelser, når vi serverer alt fra stjerneskud og fiskesuppe til 5-retters gourmetmenuer i atmosfærefyldte og hyggelige rammer med en samlet kapacitet på ca. 400 spisende á la carte gæster.

PAKHUSET er vores hyggelige og rummelige restaurant i stueetagen, hvor gæster samles for at nyde Skagens helt særlige stemning og havnens pulserende liv. Når vejret tillader det, åbnes den store terrasse, hvorfra vores gæster kan nyde alt fra kolde cocktails og velskænkede fadøl til lækre frokost- og aftenretter.

HÅKON er PAKHUSETs lille eksklusive perle med plads til ca. 30–40 gæster. Her sætter vi fokus på gæsten og fortællingen om de lokale råvarer, når vi serverer en fast 3–5-retters gourmetmenu, som skifter efter sæsonen.

Vil du med på rejsen?

Vi søger en dygtig og engageret sæsonkok til vores varmeparti, som sammen med vores stærke køkkenteam skal være med til at skabe gode oplevelser for vores mange gæster.

Stillingen indebærer primært arbejde på varmepartiet, hvor du vil stå for stegning og tilberedning af kød og fisk samt anretning af varme retter. Du bliver en vigtig del af et køkken med højt tempo, fokus på kvalitet og gode råvarer.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra et professionelt køkken
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i travle perioder
  • Har passion for gode råvarer og velsmag
  • Er mødestabil, positiv og en god holdspiller
  • Trives i et køkken med højt tempo og høje ambitioner
  • Som minimum snakker engelsk

Hvem er vi?

  • Vi er engagerede og kreative
  • Vi brænder for at forkæle vores gæster
  • Vi er én af Skagens største restauranter med en unik placering midt på Skagen Havn
  • Vi arbejder med lokale råvarer og sætter kvalitet i højsædet

Hvad kan du forvente?

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og respekterer hinanden
  • En spændende og alsidig stilling i et køkken i udvikling
  • Gode forhold med sammenhængende fridage
  • Arbejde med lokale råvarer af høj kvalitet
  • Løn efter kvalifikationer
  • Hjælp til bolig

Ansøgning

Stillingen er fuldtid i højsæsonen 2026 (t.o.m. august) og indebærer både dag-, aften- og weekendarbejde.

Lyder stillingen som noget for dig?
Så send CV og ansøgning til sylvester@pakhusetskagen.dk – skriv “Sæsonkok – PAKHUSET” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder derfor til samtaler løbende – send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Sylvester på tlf. +45 23 43 66 63.

Vi glæder os til at høre fra dig:-) 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PAKHUSET SKAGEN A/S, Rødspættevej, 9990 Skagen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/77940d2f-381b-4441-b9c5-289181671695

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet