I hele uge 36 - og allerede fra søndag den 1. september - sætter Frederikshavn Kommune ekstra fokus på verdensmålene. Gennem en række aktiviteter og arrangementer kan du blive klogere på, hvordan vi alle kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid med stærke sociale fællesskaber.
Ugen byder på en bred vifte af oplevelser. Du kan besøge virksomheder, der normalt ikke er åbne for offentligheden, høre inspirerende foredragsholdere, vandre i naturen, deltage i fysisk træning og møde nye mennesker. Der er også mulighed for at deltage i en spændende harbour trekking.
Frederikshavn Kommune for Målene har en ambition om at gøre de 17 Verdensmål til hverdagsmål. Verdensmålsudvalget ønsker at involvere og inspirere borgere, virksomheder, organisationer og foreninger i en Verdensmålsuge, der sigter mod at sætte lokal viden, erfaringer og kompetencer i spil til gavn for en mere bæredygtig verden.
Se, hvad Verdensmålsugen kan tilbyde dig. Læs mere om de spændende aktiviteter og arrangementer. Vær opmærksom på, at enkelte arrangementer kræver tilmelding. Se aktivitetskalenderen her.
https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/fra-verdensmal-til-hverdagsmal/