Frederikshavn Kommune kortlægger borgernes boligønsker med stor spørgeskemaundersøgelse

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Landsbyggefonden og Frederikshavn Kommune sender denne uge spørgeskema til hver husstand for at kortlægge borgernes boligønsker og behov til fremtidige boligtilpasninger.

Landsbyggefonden gennemfører i samarbejde med Frederikshavn Kommune et projekt, hvor alle husstande i kommunen denne uge modtager et spørgeskema. Formålet med projektet er at tilpasse udbuddet af boliger, så det bedre matcher borgernes ønsker og behov.

Hver husstand bliver bedt om at beskrive både nuværende og fremtidige boligønsker samt årsager til eventuel flytning. Spørgeskemaundersøgelsen er en central del af arbejdet med at undgå tomgang i almene boliger og justere kommunens boligmasse, samtidig med at resultaterne indgår i kommune- og lokalplanlægningen.

Spørgeskemaet udsendes fra firmaet Exometric til én voksen i hver af kommunens cirka 27.000 husstande. Besvarelserne er anonyme.

Projektets resultater vil få betydning for den fremtidige boligudvikling i Frederikshavn Kommune.

https://frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyheder-og-pressemeddelelser/spoergeskemaundersoegelse-til-alle-husstande

Kilde: Frederikshavn Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler