Har du erfaring med borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne? Så kom og bliv en vigtig medspiller i Bofællesskabet i Skagen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring i at arbejde med borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne? Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du er en vigtig medspiller, til at præge fagligheden, er det dig vi mangler på holdet. 

Stillingen er på 30-32 timer pr uge, med tiltrædelse snarest muligt

Bofælleskabet er et botilbud under Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune. 

Bofælleskabet er et botilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Der er 24 borgere med forskellige drømme, behov og handicaps. Her vil du bliver tilknyttet et hus, hvor der bor 6 borgere. 

Borgerne har som udgangspunkt et højt støtte behov enten i form af kompenserende eller aktiverende støtte. Den kompenserende støtte består som oftest af hjælp til toiletbesøg, forflytninger, hjælp til indtagelse af måltider, medicin mm. Den aktiverende støtte består af f.eks. støtte i sociale sammenhænge, konfliktnedtrapning, støtte borgerne med at finde konstruktive mestringsstrategier mm. 

Gennem de senere år, er der flyttet flere yngre borgere ind, der har andre behov end den ældre del af beboerne. Dette gør, at vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor vi vægter udvikling af tilbuddet. Samtidig vil du blive en del af et veletableret team, hvor nøgleordene er samarbejde og fagligsparring omkring teamet som helhed, men også den enkelte borger. 

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med høj faglighed og nærværende ledelse

Vi tilbyder alle nyansatte et onboarding forløb, hvor vi vægter det at blive inkluderet i teamet, at få skabt relationer til borgerne, pårørende, men også kollegaerne og at mestre de kompetencer og færdigheder vi lægger vægt på i vores daglige arbejde. Har du ikke kendskab til CURA, vil du bliver introduceret for dette.

Som ansat i Center for Handicap og Psykiatri, kommer du til at arbejde målrettet ud fra et formuleret arbejdsgrundlag samt med den bestilling vi får fra myndighed.

Om dig

  • Du er uddannet socialpædagog 
  • Du arbejder med en anerkendende og inkluderende tilgang
  • Du har evt. kurser inden for demensområdet og autisme spektrum forstyrrelser.
  • Du kan strukturere en meningsfuld hverdag for borgerne
  • Du er vant til daglig dokumentation samt at systematisere dokumentationen
  • Du har kendskab til og arbejder ud fra service- og sundhedsloven
  • Har kørekort til personbil (B) Dette er et krav, da vi kører med beboere til læge, tandlæge m.m.

Vi søger samtidig dig, der har følgende personlige kompetencer: 

  • Er empatisk og tydelig i kontakten til borgerne 
  • Kan bevare ro og overblik, når tingene tilspidsedes
  • Er faglig nysgerrig og kan reflektere over egne som andres praksis
  • Har gode samarbejdsevner – både når det gælder borgere, pårørende og kollegaer
  • Gode skriftlige egenskaber og kendskab til IT
  • Kan arbejde alene, da vi ofte er alene på vagt med 6 beboere
  • Kan arbejde i skiftende vagter, dog fortrinsvis aften, da de fleste beboere er i dagtilbud om dagen. Vi arbejder hver anden weekend samt på helligedage. Der er mulighed for, at få aftale omkring nedsat hviletid og langevagter.

Sidder du nysgerrig tilbage nu, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte: Leder Helle Hartmann Thorsen på tlf. 2964 3132 for flere oplysninger om jobbet. 

Sidste ansøgningsfrist er d. 3. november, 2023

Vi inviterer til jobsamtale i uge 45 , og bliver det dig vi vælger som ny kollega, vil vi indhente straffeattest og reference.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0a9c5a8a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - Bofællesskabet Kirkevej, Kirkevej, 9990 Skagen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet