Køkkenchef med mulighed for partnerskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forestil dig at kunne være med til at skrive videre på Danmarkshistorien, på et af Danmarks ældste og mest autentiske badehoteller.

Samtidig arbejder du i et helt nyt køkken og restaurant. Du får muligheden for at være med til at sætte dit eget hold, måske du har en højrehånd du gerne vil have med i historieskrivningen.

Skønne Hjorths Badehotel i Kandestederne ved Skagen søger ny og ambitiøs køkkenchef. Vi kommer til at tage dig med på en rejse i danmarkshistorie, hvor du får mulighed for at skrive dit kapitel om gastronomien på Hjorths. Vi forventer en del af dig, men du vil få endnu mere igen.

Vi tager udgangspunkt i det klassiske Danske køkken, men du skal fortolke det på din måde og helst hvor du sparker til rammerne og overrasker vores mange stamgæster.

Dagen starter med autentisk morgenmad med alt fra surdejsbrød til hybenmarmelade og sødt. Herefter bevæger vi os over i frokosten, hvor vi holder af at fortolke på klassikerne og helst som smørrebrød. Så rammer vi det søde køkken og eftermiddagskagerne – vi håber der er en lille konditor gemt i dig. Dagen slutter med aftenens 3 retters menu, der kan udvides til 4 og 5 retter og som suppleres af lidt klassikere.

I hverdagen vil du få tæt dialog og sparring med direktøren samt de øvrige kollegaer på hotellet. Du vil opleve en familier ånd, hvor vi vægter det gode humør, ordentlighed og udvikling. Det skal alt sammen munde ud i den bedste oplevelse for vores gæster.

Vi åbner for sæsonen d. 1 marts og vi har ikke planer om at lukke ned igen – altså tilbydes du en fast ansættelse i helårs stilling. Vi drømmer om at du er med ombord fra 1. marts, også så du kan være med til at sætte dit eget hold - men vi venter gerne på den rette.

Vi forventer at du er indforstået med, at stillingen indbefatter en del aften og weekendarbejde – ikke mindst i højsæsonen. Omvendt har vi respekt for familien og vi bestræber os på at der skal være tid til det hele.

Lønnen vil blive aftalt efter kvalifikationer og erfaring. På sigt har vi faktisk en lille drøm om at gøre vores køkkenchef til partner på historiske Hjorths.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjorts Hotel, Kandebakkevej, 9990 Skagen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936893

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet