Kok – Skagen Strand Café & Restaurant
Skagen Strand Resort er en grøn oase i Hulsig, kun 12 km. syd for Skagen, omgivet af den smukke natur på toppen af Danmark. Med en togstation lige udenfor døren og 142 lyse, rummelige feriehuse i gåafstand til Hulsig Strand, skaber vi de perfekte rammer for uforglemmelige gæsteoplevelser.
Vores resort holder åbent året rundt og tilbyder bageriudsalg, café, restaurant, møde-, konference- og selskabsfaciliteter samt en bred vifte af aktiviteter – herunder et hyggeligt indendørs badeland, sportshal og store udendørsarealer.
Vi er Green Key-certificerede og sætter en ære i bæredygtig og miljøvenlig drift.
Her er arbejdsglæde, energi og samarbejde i fokus. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og skaber en fantastisk oplevelse for både gæster og kolleger.
Vi søger en dygtig kok eller køkkenmedhjælper til Skagen Strand Café & Restaurant
Du er kreativ og elsker at servere kvalitetsmad. Du brænder for at levere en fremragende oplevelse til vores gæster – uanset om det er en let caferet, en lækker gourmetmenu eller en festmiddag. Maden skal bære præg af kærlighed til håndværket og respekt for råvarerne.
Dine kvalifikationer:
- Du har erfaring med både varme og kolde køkkener – gerne á la carte, selskaber og buffet
- Du har kendskab til sæsonens råvarer, ernæringshensyn og eventuelt specialkost
- Du arbejder struktureret, selvstændigt og bevarer overblikket i travle perioder
- Du har fokus på kvalitet, madspild og hygiejne
- Du er kreativ og har lyst til at udvikle menuer i samarbejde med teamet
- Du er en holdspiller, men tager også ansvar for dine egne opgaver
- Du er smilende, serviceminded og trives i et uformelt arbejdsmiljø
- Du kan begå dig på dansk, både mundtligt og skriftligt
Arbejdstid & ansættelse
- Tidsbegrænset fra 01.04.26 – 30.09.26, med mulighed for forlængelse
- Arbejdstiden vil primært ligge mellem kl. 11.00–22.00
- Timetal 20-37 timer efter ønske
- Vi har et dynamisk team, hvor der til tider er fuld fart på – derfor søger vi kollegaer, der trives i en travl hverdag og ser det sjove i at have mange bolde i luften
- Start: Efter aftale
- Overenskomst med Horesta
- Arbejdssted: Hulsig, 9990 Skagen
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt til F&B Manager Annika Frederiksen, adf@skagenstrand.dk eller ring med spørgsmål på 4245 2305 – vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi finder de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig! 😊
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AKTIVITETSCENTRET SKAGEN STRAND A/S, Tranevej, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b6704e80-836e-4b74-b081-f7008996a4a1