BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har travlt og søger en målrettet og energisk produktionschef, der skal styrke ledelsen af KS Elektros produktion og drift.
KS Elektro A/S er ansvarlig for el- og elektronikinstallationer på Karstensens Skibsværfts nybygnings-, reparations- og ombygningsopgaver. KS Elektro står for produktion af tavler og installation af alle former for elektronisk udstyr og udfører skræddersyede energioptimeringsløsninger i tæt samarbejde med Karstensens Skibsværft A/S.
KS Elektro er en ung virksomhed, som er vækstet på få år til i dag at være 100 medarbejdere, fordelt på 2 lokationer i Skagen. Ud af de 100 medarbejdere er 11 lærlinge.
Dine opgaver
Stillingen som produktionschef er en nyoprettet stilling, hvor du bliver ansvarlig for den daglige drift af KS Elektro. Her vil du i samarbejde med administrerende direktør stå for at optimere virksomhedens produktion og drift. Dine opgaver bliver, blandt andet, at udarbejde og følge op på projektkalkulationer, planlægge ressourcefordelingen i produktionen, samt arbejde med optimering af time- og materialeforbrug i produktionen.
Du skal kunne fungere som en effektiv stedfortræder for den administrerende direktør, og du skal være god til at træffe beslutninger. Du skal være interesseret i, og god til, at motivere og lede kollegaer fremad mod fælles optimerede mål. Udover at blive en central medarbejder i KS Elektros stab af medarbejdere, vil du få en stor kontaktflade til kollegaerne på Karstensens Skibsværft, som du vil have et tæt samarbejde med. Du bliver derfor en del af et stort og tværfagligt team, der gennem samarbejde skaber helt enestående resultater.
Vi tilbyder
- At du bliver en del af en spændende koncern, hvor der bygges og leveres skibe af høj kvalitet og på et højt teknologisk niveau.
- Spændende og udviklende arbejdsopgaver i en ung virksomhed blandt engagerede kollegaer.
- Et alsidigt og varierende job, hvor du får gode muligheder for at påvirke din fremtidige udvikling, såvel opgave- som karrieremæssigt.
- Attraktiv løn og gode ansættelsesforhold.
Din baggrund
- Du har erfaring med produktionsstyring og -planlægning –og har eventuelt kendskab til el-branchen.
- Du har erfaring med økonomistyring og projektledelse – eventuelt i el- og teknik-branchen.
- Du er engageret og har særlig interesse for det maritime.
- Du er grundig og kvalitetssøgende i dit arbejde.
- Du samarbejder godt på tværs af teams, og er professionel i forhold til kunder og leverandører.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Falk Mikkelsen på 2687 4410 / tfm@kselektro.dk.
Ansøgning sendes til: job@kselektro.dk
Ansøgningsfrist: 25.02.2024
Tiltrædelse: Snarest
KS Elektro er et ungt firma, der har stor erfaring og stærke kompetencer indenfor levering af el- og elektronik løsninger til den maritime industri. Firmaet beskæftiger 100 medarbejdere, og har fuldt blus på ordrebogen, hvilket sikrer virksomheden fuld beskæftigelse frem til 2026.
Mere information om KS Elektro findes på: www.kselektro.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KS ELEKTRO A/S, Vestre Tværmole, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980130