Skagen er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Ny undersøgelse: Nordjyder føler sig trygge
Mere end 9 ud af 10 nordjyder føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag, viser en ny måling af trygheden og tilliden i Danmark. Nordjydernes tillid til politiet er ligeledes høj. Dermed er årets måling på niveau med sidste års ditto, endda lidt højere.
Læs mere om undersøgelsen her.
Vidner søges til voldtægtssag i Aars
Nordjyllands Politi modtog lørdag den 24. juni 2023 kl. 00.06 en anmeldelse om en voldtægt, der var sket cirka en halv time tidligere på Messevej i Aars, hvor der på det pågældende tidspunkt var et traktortræk-arrangement i gang.
Har du oplysninger i sagen, så ring til politiet på telefon 114.
Læs mere her.
Flere indbrud i Gistrup og Gudumholm – to mistænkte mænd søges
I løbet af sidste uge – fra 17. juni – 24. juni 2023 – har Gistrup haft fire tilfælde af indbrud eller indbrudsforsøg, ligesom der fra 24. – 25. juni 2023 har været fire tilfælde af indbrud eller indbrudsforsøg i Gudumholm. Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket alle sagerne.
Læs mere om indbruddene her.
Cykeltyv fanget
Vagtcentralen modtog mandag ved middagstid et opkald fra en borger, der netop havde observeret et cykeltyveri i Niels Ebbesens Gade i Aalborg.
Borgeren havde set en bil køre fra stedet og fire personer løbe fra stedet i forskellige retninger. Blandt andet løb en person – som anmelderen havde et godt signalement af – i retning af Søndergade.
En patrulje rykkede ud for at finde personen, hvilket lykkedes ikke længe efter. Personen virkede meget nervøs og forklarede, at han selv havde købt cyklen, og at han skulle sælge den videre.
Mandens forklaring var utroværdig, hvorfor han blev sigtet for at have stjålet cyklen.
Indbrudstyv kravlede ind gennem tag
Natten til mandag brød en indbrudstyv ind i et hus i Tværgade i Gedsted, der var ved at blive renoveret.
Ejeren af huset havde fjernet husets isolering under taget, hvilket gjorde, at tyven kunne komme ind i huset ved kravle op på et stillads og ind mellem ydermuren og udhænget.
Herefter gennemrodede tyven hele huset og stjal forskelligt el-værktøj, inden vedkommende igen forlod husets gennem hoveddøren.
Ved politiets ankomst blev flere spor sikret.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Tre forsøg på tricktyveri i Aalborg
Mandag eftermiddag fandt tre episoder med tricktyveri sted i Aalborg. I alle tre tilfælde ringede en person og udgav sig for at være fra banken, hvorefter personen forklarede, at en af bankens ansatte ville komme og afhente et dankort.
I første tilfælde bankede en ung, lyshåret mand på døren hos en ældre kvinde i Frejaparken i Aalborg. Kvinden udleverede ikke sit kort til manden, og det blev kort efter anmeldt til politiet.
I andet tilfælde oplyste personen, der ringede fra banken, at der var blevet hævet 37000 kr., og at banken derefter ville hente kortet. En skaldet mand bankede kort efter på døren hos en anden ældre kvinde i Gymnasieparken i Aalborg, og denne gang blev dankortet heller ikke udleveret, men i stedet fik manden udleveret et kontantbeløb.
I sidste tilfælde lykkedes det tricktyvene at stjæle kortet fra en ældre kvinde, der bor på Poul Buås Vej i Aalborg. Denne gang kom to mænd ud på adressen, hvor de fik udleveret dankortet, og derefter hævede de et større kontantbeløb, før kortet blev spærret.
Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
- Vær opmærksom og lav faste aftaler
- Luk kun nogen ind du kender eller har en fast aftale med
- Kender du dine naboer, kan I hjælpe med at holde øje og passe på hinanden
- Hav ikke for mange kontanter i hjemmet og hav ikke din pung liggende fremme
Læs mere her.
Spritbilist kørte ind i mur
I Skagen blev en kvinde mandag eftermiddag anholdt af politiet. Hun kørte ad Oddevej, da hun pludselig mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en husmur.
Kvinden forlod derefter bilen, men en borger havde set uheldet og skyndte sig at ringe til politiet. Da politiet ankom og fandt kvinden, vurderede politiet med det samme, at hun var påvirket. Derfor testede politiet hende for at have indtaget alkohol over den tilladte grænse, og testen gav udslag.
Hun blev sigtet for spirituskørsel og anholdt for at få taget en blodprøve.
Indbrudstyv efterlod cigaretskod
Natten til tirsdag var der indbrud i et hus på Danefæet i Svenstrup. Tyvene brød ind gennem et vindue og gennemrodede huset. Der var spor efter tyvene i hele huset, idet de have slæbt jord rundt fra deres sko.
Huset var ved at blive renoveret, hvilket afspejlede sig i tyvekosterne, der bestod af værktøj, støvsugere, batterier, pensler, maling m.m.
Da politiet undersøgte huset nærmere, fandt politiet et cigaretskod, som tilhørte en af indbrudstyvene.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner