Nyt fra Skagen i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Skagen er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hjørring – cykeltyveri floppede

På Springvandspladsen i Hjørring var to personer, onsdag over middag, i færd med at stjæle en el-ladcykel fra en opgang. Et forehavende der dog hurtigt blev forpurret af cyklens ejer, samt tililende vidner. En patrulje ankom til stedet og de to personer erkendte straks forholdet.

Aalestrup – indbrud i villa

En husejer på Engvangen i Aalestrup har, mellem mandag den 20. og onsdag den 22. februar, haft ubudne gæster i sin villa. Seks spisebordsstole, med tilførende sorte læderhynder, var forsvundet. Indbrudstyven kom ind igennem et vindue.

Har du set noget? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

Aalborg – bilist standset

På Samsøgade stoppede en patrulje onsdag aften en 26-årig bilist, som førte sin personbil, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer og i øvrigt frakendt sit kørekort. Bilisten blev sigtet og anholdt.

Hjørring – tricktyveri i frisørsalon

Torsdag formiddag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse fra en frisørsalon i Hjørring. Her havde en gerningsperson havde henvendt sig til personalet og forvirret dem, ved at snakke om hårfarve og lede dem væk fra disken. Undervejs stjal han en iPhone 14. 

Frederikshavn – cyklist blændede modkørende

Torsdag kl 18:41 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse fra Barfredsvej i Frederikshavn. Anmelder oplyste, at en mandlig cyklist kørte af Barfredsvej i retning mod Koktvedvej, mens han lyste med en laserpen mod modkørende. Manden havde en hætte trukket over hovedet og var omkring 30-40 år gammel.

Hvis du har set noget hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.

Skagen – udendørslamper stjålet

Fem udendørslamper blev, mellem tirsdag den 21. og torsdag den 23. februar, klippet ned fra en villa i Skagen. Ejendommen er omkranset af en høj mur, som indbrudstyven formodentlig har forceret, for at nå ind til de tre af lamperne.

Har du set mistænkelig færden i området omkring Saxildsvej i Skagen i omtalte periode, så henvend dig til politiet på telefon 114. 


Følg Nordjyllands Politi på:

 
Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi