Pædagog/ pædagogisk assistent søges til Børnehaven Pilekrattet i Skagen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehaven Pilekrattet søger pr. 1. juli eller hurtigst muligt en pædagog på 37 timer. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Pilekrattet er beliggende på Cronborgvej i Skagen, og er normeret til 62 børnehavebørn. Vi er opdelt i tre stuer, der i hverdagen samarbejder tæt på tværs. 

Vi er en børnehave med mangfoldige og spændende læringsmiljøer både ude og inde. Her er højt til loftet og mulighed for at udfolde sig på tre tønder land sammen med børn og kollegaer. Vi arbejder struktureret og målrettet på at møde børnene hvor de er, og ikke mindst skabe rammerne om det gode børneliv. Vi har fokus på nærvær, og at skabe lige muligheder for alle børn i forpligtende fællesskaber. 

I udviklingen af vores læringsmiljø, herunder ift. aktiviteter og hverdagens rutiner, tager vi afsæt i Den styrkede læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Her bruger vi bl.a. KVALid, hvor vi gennem dialog og selvevalueringer sætter fokus på udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud. Det er derfor vigtigt, at du er faglig stærk på dagtilbudsområdet, og formår at bidrage til og være initiativtager på udviklingen af gode læringsmiljøer for alle børn.

Vi er en del af Dagtilbudsområde Nord, der består af ni daginstitutioner og 28 dagplejere. 

Du kan læse mere om Pilekrattet og vores læreplan her: Børnehaven Pilekrattet | Dagtilbudsområde Nord (aula.dk)

Vores forventninger til en engageret medarbejder er, at du prioriterer, værdsætter og mestrer: 

  • professionelt arbejde med 3-6 års børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dette også med fokus på at fastholde og udvikle gode læringsmiljøer for alle børn
  • anerkendende kommunikation
  • mestre skriftlig pædagogisk dokumentation og evaluering
  • en rummelig og anerkendende tilgang til forældresamarbejdet og ser forældre som en ressource og samarbejdspartner
  • samarbejde i dit team i huset og på tværs af teams samt med faggrupper på tværs af familie, skole og dagtilbud
  • at være fleksibel, omstillingsparat og at arbejde konstruktivt i forhold til forandringer
  • robusthed og stabilitet
  • at du møder med nærvær og engagement ift. børnene og kollegaerne, når du går på arbejde

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med

  • store visioner for børn og unge i Dagtilbudsområde Nord og i Frederikshavn Kommune
  • en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe
  • fokus på den sociale kapital i huset og på tværs i distriktet
  • udviklingsmuligheder
  • en aktiv og positiv forældrekreds
  • ansættelse i et dagtilbudsområde med gode udviklings- og ansættelsesmuligheder

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lone Munk på tlf. 98 45 75 56

Du er også meget velkommen til at kontakte os med henblik på en rundvisning i Pilekrattet og for at høre nærmere om vores pædagogiske fokuspunkter og samarbejdet herom.

Praktiske oplysninger

Ansættelsen er pr. 1. juli 2024 eller efter aftale. Der er ansøgningsfrist den 16. maj 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 30. maj 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.


Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Cronborgvej 20, 9990 Skagen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040766

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet