BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger fra den 1. august 2023 en pædagog til Børnehuset Golfparken i Frederikshavn
Er du optaget af at udvikle læringsmiljøer, der med afsæt i børnenes ressourcer skaber rammerne for at børn bliver livsduelige, nysgerrige og kompetente? Har du fokus på nærvær og betydningsfulde relationer, for at skabe lige muligheder for alle børn i forpligtende fællesskaber? Og kan du lide at lege og udfolde din faglighed både indendørs og udendørs i et børnehus med mange muligheder? Så er det måske dig vi står og mangler i Børnehuset Golfparken.
Vi søger en pædagog som kan arbejde ud fra at "BØRN GØR DET GODT, HVIS DE KAN". Det betyder at du som voksen er nysgerrig, finder og fjerner hindringer for børnene samt tænker på hvordan du kan hjælpe, så barnet føler sig støttet og styrket i samspillet med børn og voksne.
Vi søger en pædagog der:
- Er ambitiøs på børnenes vegne og har en stærk faglighed, som du ikke er bange for at bringe i spil – gerne med et godt kendskab til KVALid
- Er god til at udvikle og fastholde relationer, og har en respektfuld og anerkendende tilgang i arbejdet med både børn, forældre, kollegaer og leder
- Kan organisere dagligdagen og inddrager børnenes perspektiver, så de bliver aktive medspillere
- Mestrer skriftlig pædagogisk dokumentation og kommunikation
- Brænder for at udvikle sig fagligt og tør være nysgerrig og spørgende omkring egen og kollegaers praksis
- Er bevidst om eget ansvar i et forpligtigende fællesskab, og har stor lyst til at sætte sit præg på pædagogikken og dagligdagen
- Trives i et aktivt hus, hvor der er mange børn og kollegaer – har stor arbejdsglæde, smittende humør og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø i hverdagen
- Er omstillingsparat og mødestabil – ikke bange for at træde til når en kollega har brug for en hjælpende hånd
Vi kan tilbyde
- En dynamisk arbejdsplads i udvikling hvor du kan blive aktiv medskaber
- Et børnehus med mange børn, forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
- Et hus med mange forskellige typer kollegaer og faglige kompetencer, som du kan gøre brug af
- Et hus hvor fleksibilitet og omstilling er en selvfølgelighed
- En arbejdsplads med frihed under ansvar
- En arbejdsplads med visioner og et højt ambitionsniveau
Børnehuset Golfparken har 3 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Hver stue har egen indgang og vores tanke er at skabe det nære i det store. Vi er beliggende i et naturskønt område, tæt på skov og strand. Et helt nyt hus og en meget spændene legeplads kan vi tilbyde. Vi arbejder med fokus på natur og bevægelse, i hver afdeling er der tilknyttet et motorikrum.
Børnehuset Golfparken er fra den 1. marts 2023 en del af Dagtilbudsområde Nord, der ud over Golfparken består af dagtilbud i Skagen, Ålbæk, Jerup, Strandby og Elling. Dagtilbudsområdet består af ni daginstitutioner og 28 kommunale dagplejere. Du kan læse mere om Børnehuset Golfparken og Dagtilbudsområde Nord her: Børnehuset Golfparken Dagtilbudsområde Nord (aula.dk)
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Julie Tvilling Jensen på tlf.: 98 45 71 63. Du er også meget velkommen til at kontakte os med henblik på en rundvisning i Golfparken.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen er pr. 1. august 2023 eller efter aftale. Der er ansøgningsfrist søndag den 18. juni 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 26. juni 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingens timetal er som udgangspunkt på 37 timer, men kan aftales lavere efter ønske.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f9bb7c47)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune - Børnehuset Golfparken, Cronborgvej, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f9bb7c47&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841770