BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye pædagog, pædagogiske assistent eller har du en anden relevant uddannelse med fokus på og interesse i, at arbejde med børn.
Børnehaven Mattisborgen søger to nye kollegaer 37 timer om ugen, med ansættelse den 1. september 2024 eller hurtigst muligt.
Børnehaven Mattisborgen er en lille institution beliggende i Skagen, med plejehjemmet Lindevej som nærmeste nabo. Børnehaven er normeret til 40 børn.
I Mattisborgen ligger vi vægt på nærvær, omsorg og udvikling. Der er plads til alle og stor respekt for vores forskelligheder. Vi har fokus på det enkelte barn og de ressourcer barnet har.
Vi arbejder ud fra følgende værdiord: Omsorg, respekt, tillid, ærlighed, glæde, selvværd, tryghed og nærvær. Vi har den grundholdning, at børn gør det godt, hvis de kan.
Vi lægger vægt på, at både børn og forældre føler at børnehaven er et trygt sted at være. Vi ønsker et forældresamarbejde der bærer præg af nærvær og gensidig respekt.
I Mattisborgen arbejder vi ud fra et årshjul, der kører fra januar til december. I arbejdet med årshjulet er vi bevidste om, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaerne. Vi er opmærksomme på barnets udvikling, dannelse og læring.
Det pædagogiske arbejde bygger på en forståelse af, at læring finder sted på alle tidspunkter og i alle situationer og i respekt for, at alle børn har forskellige måder at lære og være på.
I børnehaven har vi ikke stuer. Børnene er inddelt i ” Familiegrupper” hvor børnene, hver dag, spiser sammen med en ”primær voksen”. Det er også den primære voksne, der har den tætte forældrekontakt f.eks. når der afholdes forældresamtaler.
Børnene har hver dag mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter/værksteder, som de voksne fordeles ud på, en uge ad gangen. Her er der mulighed for kreativt værksted, uderummet, motorikrum, spille-/legerum eller ”værksteder”, som de voksne laver ud fra forskellige temaer/projekter. Børnene kan selvfølgelig også vælge den frie leg.
Hvis du bliver ansat hos os, kan du forvente at indgå i et lille dedikeret og passioneret team af medarbejdere, der brænder for deres job. Et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde. Et hus, hvor der hersker en god stemning.
Din profil:
- Du er mødestabil
- Du er fleksibel og initiativrig
- Du har lyst til at arbejde struktureret, lyst til, at der er struktur på de voksne
- Du kan samarbejde med dine kollegaer og planlægge dagligdagen
- Du kan udvikle og formidle
- Du kan se muligheder og nye veje
- Du har fokus på det enkelte barn, det nye børnesyn og på at alle børn oplever mestring
- Du brænder for et godt forældresamarbejde
- Du kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, med fokus på de bedste løsninger for børn og deres familier
- Du er åben, ærlig og formå at italesætte de handlinger, der sker omkring dig
Ansøgningsfrist: den 12. august 2024.
Dato for samtaler: den 21. august 2024.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan der rettes henvendelse til pædagogisk leder Margit Brink Hansen på telefon 29846024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Lindevej 13, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089199