BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forestil dig at være med til at skabe nærværende oplevelser på et af Danmarks mest historiske badehoteller.
Du vil få en absolut nøglerolle, da du vil blive den første gæsten møder og den sidste de ser, inden de glade forlader os.
Skønne Hjorths Badehotel i Kandestederne ved Skagen søger således ny receptionist. Vi kommer til at tage dig med på en rejse i danmarkshistorie, hvor du får mulighed for at skrive dit kapitel om service og hjertevarme på Hjorths.
Servicen på Hjoths er alt afgørende – det er hele vores DNA. Fra det øjeblik du som gæst betræder plænen foran hotellet, til du forlader os igen, skal du følge dig velkommen… hjem.
Her får du som receptionist en altafgørende rolle.
Din hverdag vil bestå i alt fra at tage telefon og besvare mails til gæstekontakt og generel service. Har vi travlt til morgenmad eller i dagligstuen, forventer vi at du giver et lille og smilende nap med. Det hele kan vi finde på at krydre med lidt bogholderi. Men frygt ikke, vi tager dig i grundig oplæring og vil holde dig i hånden indtil du er tryg i rollen.
I hverdagen vil du få tæt dialog og sparring med direktøren. Du vil opleve en familier ånd, hvor vi vægter det gode humør, ordentlighed og udvikling. Det skal alt sammen munde ud i den bedste oplevelse for vores gæster.
Du tilbydes en fast ansættelse i helårs stilling.
Vi drømmer om at du er med ombord hurtigst - men vi venter gerne på den rette.
Vi forventer at du er indforstået med, at stillingen indbefatter en del weekendarbejde – ikke mindst i højsæsonen. Omvendt har vi respekt for familien og vi bestræber os på at der skal være tid til det hele.
Lønnen vil blive aftalt efter kvalifikationer og erfaring.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjorts Hotel, Kandebakkevej, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045858