Salgs & Marketings assistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Ruths Hotel ønsker vi at være et fyrtårn i branchen, hvilket kræver, at vi er på forkant med muligheder, efterspørgsel og tendenser. I rollen som salgs & marketings assistent vil du være ansvarlig for at udvælge potentielle kunder og rette henvendelse såvel som udarbejdelse af vores eksterne kommunikation. Af konkrete arbejdsområder kan nævnes:

  • Eksekvering af marketingstrategi (årshjul) med henblik på at gøre Ruths Hotel attraktiv – alle sæsoner, året rundt
  • Eksekvering af pressestrategi med henblik på at sikre redaktionel omtale
  • Særlig indsats for at sikre eksponering af Ruths Hotel som en ekstraordinær arbejdsplads og elevplads
  • Særlig indsats i forhold til at styrke kendskab til restaurant Okê (nationalt og internationalt)
  • Løbende opdatering og udvikling af vores website og online booking-modul
  • Løbende opdatering og vedligeholdelse af hotellets menukort, opslag og skilte
  • Løbende opdatering og udarbejdelse af hotellets tryksager
  • Udarbejdelse af vores månedlige nyhedsbrev samt content til SoMe (Facebook, Instagram, YouTube & LinkedIn)
  • Udarbejdelse og optimering af kampagner og annoncering (digitalt og på tryk)
  • Udarbejdelse af strategi for rekruttering samt formulering af jobopslag
  • Opsøgende salgsarbejde i forbindelse med møder og konferencer

Det er en topprioritet at vores hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier afspejler det attraktive ved hver årstid. Øvrige marketing-relaterede arbejdsopgaver er ligeledes en fast del af jobbet, altid med fokus på at alle kontaktpunkter er både opdaterede og indbydende; brochure, skilte, menukort etc.

Forventninger til os, og forventninger til dig

På Ruths Hotel bliver du en del af en kultur, hvor der lægges vægt på, at alt personale får ansvar for at dygtiggøre sig inden for hver deres fagområde. Dette suppleres af et højt ambitionsniveau og et højt tempo. Du vil indgå i et team, hvor dedikation og faglig stolthed skaber et stærkt fællesskab. Vi tør derfor også godt garantere et dynamisk arbejdsmiljø med ideelle betingelser for at skabe udvikling og succesfulde resultater.

Der stilles krav til relevant uddannelsesmæssig baggrund. I tillæg forventer vi en oprigtig dedikation i forhold at være med til at udvikle vores virksomhed og vores branche. Øvrige aspekter, som vægtes højt er:

  • Høj arbejdsmoral og naturlig nysgerrighed
  • Erfaring og kreativitet ift. SoMe og online annoncering
  • Interesse ift. forretningsudvikling
  • Gerne erfaring relateret til turisme, oplevelser og/eller service
  • Evnen til at holde overblik, selv i pressede situationer

Det forventes at en kommende kandidat bor i Skagen, eller er indstille på at flytte til egnen. 
Dato for opstart aftales nærmere. Der er tale om en fuldtidsstilling, og løn aftales i henhold til kvalifikationer. Ansøgningsfrist er d. 1.  april. Ved opstart kan vi tilbyde personalebolig.

Send venligst ansøgning samt CV til: job@ruths-hotel.dk. For yderligere spørgsmål kontakt Tom Boye, CEO, på tlf. +45 8177 4874 eller via job@ruths-hotel.dk. Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ruths Hotel, Hans Ruths Vej, 9990 Skagen

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011886

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet