BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- Er du en praktiker, der kan klare de fleste reparationsopgaver og sikre, at vandkvaliteten i vores pool- og spahuse lever op til vores høje krav?
- Har du lyst til at give vores gæster Danmarks bedste ferieoplevelser og vores husejere tryghed og høj service?
- Og har du lyst til at dele din dag med en masse fantastiske kolleger, som altid har din ryg?
Spil en vigtig rolle for vores husejere og feriegæster
Som servicetekniker er du med til at skabe rammerne for gode oplevelser for vores husejere og feriegæster – altid i samarbejde med resten af teamet på bureauet.
Du får en afvekslende hverdag, hvor du som udgangspunkt kører ud fra bureauets adresse og ud i områderne, hvor sommerhusene ligger.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
-
Forebyggelse og afhjælpning af mindre tekniske problemer i husene
-
Kontrol og vedligeholdelse af vandkvaliteten i vores pool- og spahuse
-
Lettere håndværksmæssige opgaver
-
Telefonisk samt personlig kontakt til husejere.
Stillingen er på fuld tid. Du arbejder ud fra en vagtplan og der vil være en del weekendarbejde, men vi tager selvfølgelig i videst muligt omfang hensyn til dine ønsker og behov. Derudover skal du være indstillet på flere arbejdstimer i højsæsonen. Til gengæld får du færre timer på andre tider af året.
Attraktive personalegoder og rabataftaler
Udover en konkurrencedygtig løn tilbyder vi en lang række fordelagtige goder og adgang til mere end 2800 attraktive rabataftaler. Du kan f.eks. få rabat til sommerland og mange andre forlystelser samt gode tilbud på vores egne sommerhuse både i Danmark og i udlandet.
Samtidig får du masser af muligheder for at tage kurser og udvikle dine kompetencer via vores digitale læringsplatform.
Vi forventer:
- at du er en ægte handyman, gerne med håndværkererfaring, der har en god teknisk forståelse f.eks. i forhold til TV-pakker, chromecast, apple-tv og internet, og som kan reparere det meste
- fleksibel og serviceminded – også i stressede perioder
- Selvkørende og får noget fra hånden – også selvom du ikke har en endelig dagsplan fra morgenstunden
- åben, ærlig og god til at samarbejde
- et ordensmenneske
- en, der møder kunderne med et smil, og som er helt med på, at vi ikke kan eksistere uden tilfredse kunder.
Det er et stort plus, hvis du har erfaring med at håndtere vandmiljøet i pool og spa.
Vi ser gerne, at du har bopæl i lokalområdet, så du kan rykke hurtigt ud til serviceopgaver efter kontorets lukketid.
Det er et krav, at du har kørekort, og du være indstillet på at fremvise din straffeattest ved jobsamtale. Du kan finde den her: Bestil privat straffeattest (borger.dk)
Velkommen til Sol og Strand Feriehusudlejning
Vi blev etableret i 1979 af ægteparret Margit og Kjeld Andersen og er i dag en af de største spillere i den danske feriehusbranche. I dag ejes Sol og Strand af en fond, der støtter velgørende formål og lokal forankring – ferie med det gode hjerte.
Er du interesseret?
Er jobbet lige dig, så send os en motiveret ansøgning samt CV allerede i dag. Vi har brug for dig nu, men vi venter dog gerne på den rigtige! Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til os, og du er også mere end velkommen til at kigge forbi.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, Ilsigvej, 9492 Blokhus
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943737