BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du dele håndmadder ud? Bliv gourmetdelikatesseelev i SuperBrugsen
Lær at lave god, hjemmelavet mad. Få et solidt fællesskab i et sjovt og støttende team.
Bliv gourmetdelikatesseelev i SuperBrugsen Skagen. Vi fokuserer på det gode fællesskab, og vi glæder os til at byde dig velkommen i et super sammenhold.
Du lærer af de bedste
I SuperBrugsen møder vores kunder dygtige fagfolk. Det gør du også - og de støtter dig, så du lærer håndværket fra bunden. Samtidig lærer du hurtigt de lokale kunder at kende og kan forkæle dem med de sprødeste svær, gode måltider og delikatesser.
- Du får en elevtid med spændende opgaver, hvor du møder kunderne ved disken.
- Du lærer at købe ind, anrette og tilberede alt fra frikadeller og smørrebrød til tapas og lasagne.
En god elevtid
Du får en professionel, målrettet elevtid, hvor du også kommer på kursus med en masse andre elever og der er en masse fælles aktiviteter, der giver dig venskaber for livet.
Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og sammenhold.
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder, men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker.
Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine ambitioner.
Hvad skal jeg kunne?
- Du har helt sikkert lyst til at lære et håndværk og blive dygtig til det.
- Du synes, det er spændende at være i butikken og lære at tale med kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
Skal vi lave mad sammen?
Så kig forbi, og tag en snak med Uddeler Martin Niemann, i SuperBrugsen Skagen eller ring på 98441700
Du kan sende din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 25/9 2023
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=20e04450)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SuperBrugsen, Sct. Laurentii Vej, 9990 Skagen
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=20e04450&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905709