Thorbjørn Risager & The Black Tornado har i over 20 år været et af Danmarks mest anerkendte bluesrockbands. Med deres seneste album "House of Sticks" fortsætter de deres omfattende turné, der bringer dem til både Europa og Nordamerika.
Bandet er kendt for deres dynamiske koncerter, hvor de formår at blande soul, Chicago blues, boogie og rock 'n' roll til en unik musikalsk oplevelse. Thorbjørn Risagers kraftfulde vokal, Joachim Svensmarks imponerende guitararbejde samt en solid rytme- og blæsersektion har givet dem et ry for energiske og udadvendte shows, der både underholder og rører publikum.
Prisvindende bluesrockereThorbjørn Risager & The Black Tornado har modtaget adskillige priser, herunder Danish Music Awards for 'Årets Danske Bluesudgivelse' og 'Årets Bedste Live Blues Band' i 2023. De har delt scene med store navne som Bonnie Raitt, Tedeschi Trucks Band, Buddy Guy og Robben Ford.
Med mere end 60.000 solgte fysiske albums og 20 millioner streams har bandet opbygget en solid fanbase, og de viser ingen tegn på at stoppe. Publikum kan forvente en aften fyldt med musikalsk intensitet og glæde.
Line-upThorbjørn Risager – vokal & guitar
Emil Balsgaard – piano, orgel
Joachim Svensmark – guitar
Kasper Wagner – saxofon
Hans Nybo – saxofon
Peter Kehl – trompet/flygelhorn
Søren Bøjgaard – bas/synthbas/sampler
Martin Seidelin – trommer
Praktisk information
Dato: Lørdag 8. februar 2025
Tid: Kl. 20:00
Sted: Kulturhus Kappelborg, Skolevej 5, 9990 Skagen
Entré: 290 kr + evt. gebyr
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her